top of page
OM MIG

Jeg er:

IMG_7447_edited.jpg

Journalist-praktikanten

​

Med mig får I en nysgerrig, udadvendt og målrettet journalistpraktikant, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye projekter. I min optik er 'learning by doing' den allerbedste læringsform, og jeg vil lære mere om, hvad forskellige tv-genrer kan.
 

Jeg vil skabe identifikation og inkludere seerne, og derfor er jeg altid på jagt efter personlige historier - det kan være de sjove, skæve, alvorlige og sjældne af slagsen. Jeg tror på, at den bedste historie fortælles gennem mennesker, der kan bidrage til at skabe en forståelse gennem nye og anderledes perspektiver.
 

Jeg vil lave tv, fordi det er her, min kreativitet virkelig kan udfoldes. Det er på tv, at historierne kan fortælles med fuld indlevelse i form af billede og lyd. Jeg elsker at nørde alle aspekter i en tv-produktion - alt fra idéudvikling, tilrettelæggelse og interviews til klipning og redigering - og jeg er så klar til at lære meget mere. 
 

Mennesker inspirerer mig, og jeg er drevet af min nysgerrighed. Jeg er nysgerrig på mennesker, forskelligheder og de historier, vi bærer rundt på. Jeg vil formidle de personlige fortællinger gennem tv-journalistikken. De historier, der kan sættes ind i en større samfundskontekst eller dem, der er helt unikke.

Jeg bestræber mig på at være den journalist, som kilderne tør betro sig til, og jeg vil være den journalist, der tør stille de svære spørgsmål. De spørgsmål, som alle gerne vil have svar på, men som få tør stille. Og jeg vil vide alt om dét, jeg ikke ved noget om. 

​

... men jeg er også:

Min nysgerrighed førte mig i 2013 til udlandet, hvor jeg i 1,5 år arbejdede som guide i Spanien og Thailand. Mens jeg stod under den bagende sol i min lyseblå poloshirt og svedte mere end en saunaklub på Islands Brygge, mødte jeg alle slags mennesker. Jeg fandt ud af, at jobbet som guide indebærer, at du også agerer tolk, læge, havbiolog, politibetjent, forsikringsrådgiver, parterapeut og psykolog for dine gæster. Gerne på samme tid. Jeg skulle med andre ord være klar til at håndtere alle slags situationer - på alle tider af døgnet.
 

Jeg arrangerede hver uge udflugter med danske, norske og svenske gæster. Det betyder ikke kun, at jeg i dag kan bidrage med viden om vulkanen Teide, drypstensgrotterne på Mallorcas østkyst eller de bedste snorklingsteder ved Phuket og omegn (I spørger bare!). Det har også lært mig at formidle en historie levende og passioneret igen og igen. Jeg ville huskes som hende, der fortalte den gode historie. Og dét vil jeg stadig!
 

Jeg arbejdede morgen, aften, nat og alt derimellem. Jeg var på pletten, når gæsterne havde brug for det. Og når jeg midt om natten stod på den anden side af jorden og skulle indlogere 348 utilfredse gæster på et hotel, på grund af en 24-timers flyforsinkelse, lærte jeg at arbejde under pres. I dag er min stresstærskel høj, og jeg holder hovedet koldt i selv de mest pressede situationer
 

Min tid som guide har gjort mig tålmodig, målrettet, hårdtarbejdende og om muligt endnu mere nysgerrig, end jeg var i forvejen. Det har givet mig en forståelse for andre kulturer, og det har både lært mig at lytte og formidle den gode historie. For alle har en historie at fortælle. Og så har det lært mig, at man ikke får svar, med mindre man spørger. Så det gør jeg! 

guideguide_edited.jpg

Den nysgerrige
rejseguide

MINE PRODUKTIONER

UDVALGTe
PRODUKTIONER

Piger der gamer, en mand der går i dametøj, og en kvinde der tilbeder Thor og Odin. Min nysgerrighed for nicher, emner og mennesker, der på en eller anden måde skiller sig ud, er ikke til at tage fejl af. For mig er journalistikken et unikt talerør, hvor vi alle kan blive lidt klogere på hinanden. Her kan du tjekke nogle af mine produktioner ud:

Mit liv som gamer

​

En dokumentar til TV 2 Lorry, hvor vi møder to af Europas bedste CS:GO-spillere. Ligesom de fleste gamere er de konkurrencemindede og målrettede. Alligevel skiller de sig ud fra mængden: de er nemlig kvinder. Men hvad kræver det at være kvinde i en mandsdomineret esportsverden?

Thomas går i dametøj

​

En kort video, der er produceret til brug på sociale medier.

I videoen møder vi Thomas Rosendal, som er en ganske normal fyr i 20'erne. Men når det bliver weekend, er han ikke som de fleste mænd på hans alder. Thomas går nemlig i dametøj.

Asatro hitter hos danskerne

​

Mens et stigende antal danskere melder sig ud af den danske folkekirke, er antallet af asatroende stigende. En tro, hvor gamle nordiske guder som Odin, Freja og Thor hyldes.

I nyhedsindslaget møder vi den 29-årige Louise Holm Jensen, som er asatro.

Skærmbillede 2019-10-21 kl. 23.48.30.png

Konen vidste intet: Nu skal de skilles

Artikel udgivet på Ekstrabladet.dk den 18. oktober 2019 og i avisen den 19. oktober 2019. I artiklen fortæller journalist Reimer Bo Christensen, at han skal skilles fra sin ekskone Pernille Rahbek. Det sker vel at mærke 9,5 år efter parret blev separeret.

Artiklen blev en af ugens mest læste artikler på Ekstrabladet.dk

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 20.57_edited

Offer for psykisk vold: - Jeg følte, at han kunne udslette mig fuldstændigt

I forbindelse med mit bachelorprojekt skrev mine bachelorgruppe og jeg denne artikel. Artiklen blev den første i en længere række case-artikler om ofre for psykisk vold. Vi oplevede i arbejdet med sårbare kilder, at vi måtte gøre os flere etiske overvejelser - blandt andet om anonymisering og inddragelse af modpart. 

Skærmbillede 2019-10-21 kl. 11.50.03.png

Mange kvinder vil prøve at kysse med en anden kvinde

Artiklen blev trykt som forsidehistorie i Ekstra Bladet og udgivet som plus-artikel på Ekstrabladet.dk den 17. oktober 2019.

Artiklen, der handler om kvinders seksualitet, udspringer fra et længere interview, jeg lavede med sexolog Joan Ørting. I artiklen uddyber hun, hvordan kvinder med alderen finder mere mod til at udforske deres seksualitet. 

Skærmbillede 2019-10-21 kl. 23.57.11.png

Dorthe så døden i øjnene: - Hvis jeg kan få flere til at tage cykelhjelmen på, så er min mission fuldført

Artikel udgivet på Navisen.dk den 15. marts 2018. I artiklen fortæller folkeskolelæreren Dorthe Kjellerup Jørgensen om den skæbnesvangre dag, hvor hun styrtede på sin cykel. Styrtet resulterede i hjertestop, kraniebrud og hjerneblødninger, og i dag er hendes liv ændret for altid. 

CV

ERHVERVSERFARING

Jeg har været at finde på arbejdsmarkedet, siden jeg var 13 år og teenageramt. Her kan du se, hvad jeg kan: 

​

OKTOBER 2019

EKSTRA BLADET

Medieprojekt

I mine to uger hos Ekstra Bladet har jeg,

som en del af nyheds- og flashredaktionen, skrevet lange såvel som korte artikler til web og avis, liveblogget under uddelingen af Nobels Fredspris og interviewet kendisser på den røde løber. Og så har jeg bogstaveligt talt været i marken, da jeg besøgte Knuthenborg Safaripark for at skrive en artikel om parkens nye cirkuselefanter og endnu vigtigere: den glemte kamel, Ali. 

 

 

København 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.47.27.png

SEPTEMBER 2017 - NU

RUC KOMMUNIKATION
OG PRESSE

Studentermedhjælper

Siden september 2017 har jeg været ansat som studentermedhjælper hos RUC Kommunikation og Presse. Mine arbejdsopgaver er blandt andet at udarbejde og planlægge opslag og kampagner til RUC’s sociale medier. Derudover redigerer og klipper jeg videoer, tager billeder til events og skriver artikler til RUC.dk

 

 Trekroner, Roskilde 

ba40MqdHcOvEchP6i0UY3KLl6eZsNNuUCz3pJ6xE

MAJ 2015 - SEPTEMBER 2015

MESSAGE 

Salgsassistent

Ansat som salgsassistent i tøjbutikken Message på Købmagergade i København.

​

København

Logo_Message.jpg

AUGUST 2010 - AUGUST 2012

VERO MODA 

Salgsassistent 

Studiejob som salgsassistent i tøjbutikken Vero Moda.

 

Næstved 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.52.07.png

JANUAR 2018 - NU

DANMARKS RADIO

Community Manager

Jeg arbejder i dag som Community Manager på DR, hvor jeg har ansvaret for DR's sociale medieprofiler på Facebook, Instagram og YouTube, der (mildt sagt) kører afsted med 100 km/t. Her indgår jeg i den daglige dialog med DR's følgere, sørger for at den gode tone opretholdes, fanger jokes i kommentarsporet og værner om de følsomme og personlige historier, der hver dag fortælles af danskerne. Derudover har jeg dækket store liveshows, som blandt andet tæller ’Danmarks Indsamling’ og ’Eurovision’.

​

 København

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.47.55.png

SEPTEMBER 2015 - OKTOBER 2017

TUI

Salgs- og servicekonsulent

Jeg var i to år ansat som salgs- og servicekonsulent hos TUI – først som fuldtidsansat og sidenhen som studentermedhjælper. Jeg stod for rådgivning og salg af charterrejser til danske, svenske og norske kunder. Kundekontakt var fokusområdet, og det skete både via telefon, chat, sociale medieplatforme og personlig kontakt. Et af mine hovedområder var på TUI's sociale medier, hvor jeg besvarede kunders henvendelser.

​

København

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.48.46.png

OKTOBER 2013 - APRIL 2015

TUI

Guide

I halvandet år arbejdede jeg som rejseguide for Star Tour (Nu TUI) på i alt tre forskellige destinationer. Mine arbejdsopgaver var blandt andet at køre udflugter, udføre lufthavnsarbejde, afholde hotelservice, arrangere events for gæsterne og holde velkomstmøder. Jeg var desuden salgsansvarlig, hvilket indebar at undervise andre rejseledere i salgsteknikker. Derudover fungerede jeg som team manager under min managers ferieperioder. 

​

Fanabe og Playa de las Americas (Tenerife), Alcudia (Mallorca), Tri Trang og Patong (Thailand) 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.48.46.png

AUGUST 2007 - JULI 2009

NÆSTVED SVØMMEKLUB

Assisterende svømmetræner

Ansat som assisterende svømmetræner i Herlufsholm Svømmehal for børn

i alderen 4-6 og 6-9 år.

 

Næstved 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.51.17.png

MAJ 2009 - SEPTEMBER 2013

BONBON-LAND

Forlystelsesoperatør

Fra 2009 til 2013 havde jeg fast sæsonarbejde i forlystelsesparken BonBon-Land som forlystelsesoperatør.

 

Holme Olstrup

 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.50.32.png

UDDANNELSE

SEPTEMBER 2013

BLUE ACADEMY

Guideuddannelse ledet af rejsekoncernen TUI (tidligere Star Tour) 

2016 - 2019

ROSKILDE UNIVERSITET

BA (Bachelor of Arts) i Journalistik og Kommunikation

SEPTEMBER 2019 - NU

ROSKILDE UNIVERSITET

Cand.comm. i Journalistik og Kommunikation (med specialisering i TV)

ba40MqdHcOvEchP6i0UY3KLl6eZsNNuUCz3pJ6xE
ba40MqdHcOvEchP6i0UY3KLl6eZsNNuUCz3pJ6xE
Skærmbillede 2019-10-22 kl. 22.48.46.png

2000 - 2010

LILLE NÆSTVED SKOLE

Folkeskole til og med niende klasse

download (1).png

2010 - 2013

NÆSTVED GYMNASIUM

STX: Samfundsfaglig linje (Engelsk,

Samfundsfag, Mediefag og Kinesisk)

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 23.15.44.png

kompetencer

 

  • Final Cut Pro

  • Adobe Premiere Pro

  • Kan håndtere kamera og lydudstyr 

  • Kørekort B

CV
FACTS

...hvad skal du ellers vide om mig?

Udover min daglige dosis af tv-nyheder og aktualitetsprogrammer, har jeg en svaghed for især Anders Aggers dokumentarer, reportager og for reality-programmer. Og så venter jeg stadig i spænding på, at der er en kvinde, der smider kuglen i Paradise Hotel-finalen.  

 

Jeg elsker festivaler, og Roskilde Festival har vundet mit hjerte. Hvert år er jeg tovholder for ’Camp Paradise Hotel’ (ja, du læste rigtigt!). Campen består af 14 kvinder, og i år var vi med i finaleopløbet om at blive 'Camp of the Year'.

 

Jeg har i mange år haft lidt bedre udsyn end den gennemsnitlige kvinde. Jeg er nemlig 180 cm høj, og det har jeg været, siden jeg nåede konfirmationsalderen.

​

Jeg bor i Valby, men jeg er opvokset i Næstved. En ungdom i den sydsjællandske provins bød på fritidsjob i BonBon-Land, 16+-fester på Crazy Daisy og utallige fodboldkampe i den grønne trøje for Næstveds pigefodboldhold.

​

你好! I gymnasiet læste jeg kinesisk på A-niveau. I dag har jeg glemt det meste. Til gengæld har jeg i mellemtiden lært at tale svensk!

​

DIN KOMMENDE KOLLEGA?

Hvilken slags kollega er jeg egentlig?

Dét kan du blive klogere på her:

UDTALELSER

THOMAS CHAMBERLAIN

Teamleder,

RUC Kommunikation & Presse

Julie er en super positiv og vellidt kollega med god energi. Samtidig er hun kompetent og fokuseret i opgaveløsning, altid til tiden og har styr på formater og teknik.

CAMILLA BILLEHØJ

Social media projektleder,

DR1 og DR Drama

Julie udviser altid et stort overblik over de mange profiler og mestrer skiftet mellem kanalernes tone-of-voice, når hun tager sig af kanalernes indbakker og opslag. Og selvom der nogle gange kan være ildebrand i flere opslag på samme tid, så evner Julie altid at prioritere og møde brugerne med svar, der er fyldt med overskud - og nul kommafejl, naturligvis. Det er derfor altid trygt at overlade sine følsomme opslag til Julie, for når hun er på pinden, er der styr på tingene.

 

Vi er utrolig glade for at have Julie på vores hold, for hun er ikke kun en virkelig dygtig community manager, hun er også en skøn kollega, der altid møder ind fyldt med energi og med et smil på læben – klar til at gå i dialog DR's brugere om alt fra integration til veganisme!

ANDERS CHRISTENSEN

Teamleder,

TUI customer service and sales

Julie er meget loyal og dedikerer sig altid i de arbejdsopgaver, der bliver stillet hende. Hun forstår at holde hovedet koldt i pressede situationer og formår derfor at vejlede kunder og medarbejdere på bedst mulig vis. Derudover er hun utrolig professionel i hendes tilgang til de forskellige arbejdsopgaver.

Julie var desuden ekstraordinær i hendes håndtering af vores kunder på de sociale medier.

 

Julie møder altid på arbejde til tiden med et smil på læben, og hun er altid klar med en hjælpende hånd, hvad enten det er arbejdsrelateret eller til sociale arrangementer. Hun er en holdspiller og er yderst vellidt blandt hendes kollegaer.

ELLEN EKLOOF

Concept & service manager,

TUI

Julie has performed her duties in an excellent manner and has been committed and goal-oriented. Julie is appreciated for her sales and result-oriented working method, her problem-solving ability and her sense of service. Julie’s positive, open and outgoing personality has made her an exceptionally appreciated colleague.

KONTAKT MIG
  • White LinkedIn Icon
  • White Instagram Icon
  • White Facebook Icon
6263F78F-0293-4005-BDF5-F0E8118ADC77_edi

28 29 46 25

Kontakt

​

fang mig her:

Julie 

caroline

falster

​

PRAKTIKSØGENDE
JOURNALISTSTUDERENDE, DER BRÆNDER FOR TV-JOURNALISTIK
 28 29 46 25
bottom of page